TV der bevæger dig

Pengeskabstyve manglede Egon Olsen

Et par pengeskabstyve fra Skærbæk - hed de mon Benny og Keld? - manglede Egon Olsen i nat.

To mænd fra Skærbæk manglede navnkundige Egon Olsen, da de i nat forsøgte at brække et stjålet pengeskab op. Det lykkedes ikke - og i stedet blev de anholdt af politiet.

Kl. 1.17 blev Syd- og Sønderjyllands Politi alarmeret, fordi der lød et voldsomt spetakel fra en lejlighed på Mejerivej i Skærbæk. Da patruljen ankom, fandt de to gamle kendinge ifærd med at bryde en mindre pengeskab op.

Politi lukkede pengeskab op

Det vides ikke, om de to hedder Benny og Keld, men fakta er, at de blev taget med til politigården i Esbjerg - sammen med pengeskabet, som viste sig at være stjålet i Tønder et par timer tidligere.

På politigården fik ordensmagten åbnet pengeskabet, som indeholdt lidt penge og papirer.

I løbet af lørdag tages stilling til, om de anholdte skal forsøges fængslet.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden