Personfølsomme oplysninger stjålet fra bil

Dokumenter med personfølsomme oplysninger er blevet stjålet ved et indbrud i en bil i Tønder Kommune. Bilen tilhørte en ansat ved kommunen.

40 uheldige borgeres oplysninger er blevet lækket i Tønder Kommune. 

Dokumenter med personfølsomme oplysninger er blevet stjålet ved et indbrud i en bil. Bilen tilhørte en ansat ved Tønder Kommune, og dokumenterne indeholder cirka 40 borgeres oplysninger med CPR-numre. 

quote

At have dokumenter med personfølsomme oplysninger liggende i en bil er uacceptabelt.

Henrik Schou, direktør, Tønder Kommune

- Det er dybt uheldigt og kritisabelt, siger Henrik Schou, der er direktør i Tønder Kommune for Børn og Skole og tilføjer, at sagen er et udtryk for, at der er nogle retningslinjer, der ikke er blevet overholdt. 

- At have dokumenter med personfølsomme oplysninger liggende i en bil er uacceptabelt. Det er meget beklageligt, og efter denne hændelse har vi indskærpet retningslinjerne over for alle, der arbejder med personfølsomme oplysninger. Og vi følger op på det, for dette må simpelthen ikke ske igen, understreger Henrik Schou.

Kommunen har kontaktet de berørte borgere, anmeldt indbruddet til politiet og orienteret datatilsynet om sagen. 

Henrik Schou fortæller, at Tønder Kommune nu har understreget retningslinjerne over for alle medarbejdere.