TV der bevæger dig

Personlige stemmer er talt op i Kolding: Her er top fem

Christian Rabjerg Madsen fik næsten 5000 personlige stemmer, mens Pernille Vermund også lige fået sneget sig med i top fem. Foto: "Claus Bech, Ritzau Scanpix"

I Kolding er de personlige stemmer allerede talt op. Venstre fik flest stemmer, men det var en kandidat fra Socialdemokratiet, der blev den største stemmesluger. Også en af kandidaterne fra et af de nye partier blander sig i toppen. Se hele top fem her.

Det står nu klart, hvem vælgerne i Kolding har sat deres personlige kryds ved. 

De personlige stemmer er blevet talt op i Kolding natten til torsdag som et af de første steder i landet.

Stemmesedlerne fra de i alt 15 valgsteder i Koldings syd- og nordkreds blev først samlet og fordelt ud på partier ude på valgstederne. Herefter blev stemmesedlerne samlet og fragtet sikkert i metalkasser i flyttebiler, der var lejet til formålet. 

Metalkasserne blev fragtet til Pulzion i sydbyen i Kolding, hvor alle stemmesedlerne fra Kolding blev samlet. Her gik fintællingen så i gang, hvor det også blev opgjort, hvordan de personlige stemmer fra Kolding fordeler sig. 

Omkring kl. 2.30 kunne de lukke ned i Pulzion. Der var optællingen færdig - og det var faktisk mere end en time tidligere, end man havde regnet med. 

Der var 66.997 stemmeberettigede, og der blev afgivet 56.578 stemmer i alt. Det betyder, at stemmeprocenten i Kolding ender på 84,45 procent. Venstre blev det parti, der fik flest stemmer - men det var en socialdemokrat, der fik flest personlige stemmer. 

Her kan du listen over de fem kandidater, der har fået flest personlige stemmer sammenlagt i Koldings nord- og sydkreds. 

Top 5 kandidater i Kolding med flest personlige stemmer: 

1. Christian Rabjerg Madsen (Soc. dem.): 4.915
2. Eva Kjer Hansen (Venstre): 2.864
3. Kristian Thulesen Dahl (DF): 2.393
4. Karina Lorentzen (SF): 1.747
5. Pernille Vermund (Nye Borgerlige): 1.636


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App