TV der bevæger dig

Peter Ankersen på vej til Salzburg?

Peter Ankersen - er måske på vej til den østrigske klub, som EfB slog to gange.

Red Bull Salzburg vandt to gange over Esbjerg fB i Europa-League. Og nu er de måske i gang med at købe EfBs største profil, 23-årig Peter Ankersen. EfB bekræfter i fondsbørsmeddelelse, at der forhandles om salg, men ikke til hvem.

JydskeVestkysten erfarer, at Red Bull Salzburgs sportslige ledelse har været i Esbjerg for at mødes med Peter Ankersen og klubben.

Den 23-årig Ankersen er esbjergensernes største profil og aktuelt et varmt bud på højre back på landsholdet. I december blev han valgt til årets profil i superligaen. Han har kontrakt med EfB til 2016.

Ifølge jv.dk har den velbeslåede østrigske klub budt mellem halvanden og to millioner euro (12-15 mio. danske kroner) for Ankersen. Avisen noterer, at Peter Ankersen indenfor kort tid flyver til Salzburg for at se nærmere på forholdene i klubben.

Red Bull Salzburg så sig varm på Peter Ankersen i de to kampe, som de havde med vestjyderne i Europa Leagues gruppespil.

Hvis de to klubber ? og Peter Ankersen ? bliver enige om et skifte, vil det formentlig først blive til sommer, skriver jv.dk. Peter Ankersen vil nemlig ikke kunne spille for østrigerne i Europa League, når han har optrådt for Esbjerg i samme turnering.

Superligaklubben, som overvintrer under nedrykningsstregen, bekræfter, at man forhandler om et salg af den 23-årige højre back til klub i udlandet.

Den vestjyske superligaklub oplyser mandag i en fondsbørsmeddelelse, at man i øjeblikket forhandler med en unavngiven klub i udlandet.

Den 23-årige forsvarsspiller fik i 2013 sit store gennembrud med flere gode præstationer for Esbjerg i Superligaen.

Landstræner Morten Olsen har også fået øje på Ankersens talenter. Esbjerg-spilleren er flere gange blevet brugt som højre back på landsholdet som gardering for FC Københavns Lars Jacobsen.

Artikel på jv.dk

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden