Peter og laksen kæmpede i tre kvarter. Peter vandt

En lystfiskerhistorie fra det virkelige liv: Peter kæmpede i tre dramatiske kvarter før kampen var ovre. Peter havde landet sin drømmefangst.

Dette er en lystfiskerhistorie fra det virkelige liv. Uden overdrivelser. Altså...

Det var Langfredag den 25. marts, klokken var 13. 30, da Peter Jacobsen fra Dybbøl gjorde sit livs lystfiskerfangst: En laks på lige under ti kilo, 9,905 kg. helt præcist,  lige under en meter lang, 97 cm. helt præcis. Måske en rekordfangst i danske farvande.

Vi lader Peter Jacobsen selv fortælle:

- Det var efter påskefrokosten, jeg fik lov til at gå et par timer, jeg tog ned til Skeldevig på Broagerland, ikke langt fra Dynt og Gammelgab. Brisen var svag, vandet havde småkrusninger, solen kom og gik.  Jeg har allerede været der en syv otte gange i år, men vandet har været for koldt.

Jeg lagde det første kast, og efter et kvarters tid fik jeg den første kontakt. Et blidt ryk i snøren. Havde jeg forbindelse  med noget?

Det havde jeg.

Kun få øjeblikke senere kommer det store hug, og så vender den ellers om og trækker ud på det dybe. Den går som en speedbåd, omkring hundrede meter ud. Jeg kan ikke holde noget som helst, gir bare line, senere forsøger jeg med et blidt pres. Jeg kan mærke, det er stort, jeg lader gå igen, jeg håber, linen holder, den er kun til fem kilos. Jeg siger til mig selv, nyd det lige nu, de store plejer at hoppe af.

Vi kæmper, jeg lægger tryk på, jeg får den noget ind, den vender om, jeg lader gå, den pisker ud som en speedbåd igen,  mit hjerte banker hårdt, jeg kigger bag over skulderen, råber til to drenge deroppe,  at de skal komme og hjælpe. Den ene løber om og henter sin far, han går omme på den anden side af pynten, der går tyve minutter, så  kommer han. Jeg får hjælp, nu er vi to plus drengene, de følger det hele.  Han får stangen, jeg slapper af i armene, han mærker den derude, så giver han den hurtigt tilbage til mig. Han skal ikke nyde noget,  hvis den hopper af, mens han har den. 

Vi kæmper igen, et kvarters tid går der vel, pludselig slapper det hele. Den er blevet træt.  Vi får den ind i ketcherhøjde, vi får den på land, den er stille. Helt syret til, det kan vi mærke.

Det er min drømmefisk. Jeg er stolt.

Det er min drømmefisk. Jeg er stolt.

Dens mave var fyldt med tanglopper. Den har været inde under kysten for at mæske sig, normalt går de ellers derude efter sildestimerne.

Det er en laks, for vi kunne holde den oppe i haleroret uden problemer, det kan du ikke med en havørred på samme måde . Nu har vi klippet finnen og taget en skelprøve og sendt det ind til analyse i Sportsfiskerforbundet, men vi er ikke i tvivl.

Sådan sluttede Peter Jacobsen sin sandfærdige lystfiskerhistorie. Men vi glemte at spørge, hvad han havde taget den på, så vi ringede igen:

- På en hjemmelavet blink. Den er 16 gram,  den hedder Peters Kopi.

?

- Jeg har kopieret den fra Johs. Blærerøv, og så har jeg forbedret den lidt. Den er forlænget med ti mm., så  kaster den bedre i modvind. Nu vil Johs.  gerne have en kopi. Det får han ikke.