Petrine undskylder efter storstilet eftersøgning

En større eftersøgning efter den 19-årige gymnasieelev Petrine Rosenlund Stryhn blev i sidste uge iværksat. Nu undskylder hun i en video.

Den 19-årige gymnasieelev Petrine Rosenlund Stryhn blev centrum for en storstilet eftersøgning i sidste uge. Både politi og private ledte efter hende, efter hun forsvandt mandag aften. Flere medier skrev om hendes forsvinden, og mange efterlyste hende på Facebook.

Torsdag aften blev hun fundet ved hjælp af et tip fra en borger. Det viste sig, hun havde gemt sig i en skov ved Vejle.

Cirka et døgn efter hendes hjemkomst lagde hun en video på sin Facebook- profil, hvor hun undskylder.

Videoen var ledsaget af følgende tekst:

- Jeg vil gerne komme med et forsigtigt undskyld – jeg er sgu ked af at have lavet så meget rav i den!! Jeg ønsker bare at sige undskyld – det er gået helt amok herinde og jeg siger undskyld!, skriver Petrine Rosenlund Stryhn på sin Facebook-profil.

Petrine har selv lavet nedenstående video.  

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.