Peugeot har et nøgle-problem

En mand fra Kolding oplevede forleden, at der havde været en fremmed kvinde inde i hans bil - og han havde vel og mærke ikke selv inviteret hende.

Både kvinden og manden ejer en Peugeot 206 og det viser sig, at det er muligt, at åbne flere af disse biler med sin egen bilnøgle.

Kvinden er journalist på Jydske Vestkysten og undersøgte straks, om det var muligt at komme ind i andre tilsvarende bilmærker.

Og det viste aig at være tilfældet. Hun kunne blandt andet åbne sin nabos Peogeut 206. Det er dog ikke muligt at starte bilerne med sin egen nøgle.

Peogeut i Danmark har dog ikke umiddelbart nogen forklaring på, hvordan det kan lade sig gøre.