TV der bevæger dig

Pigen fra Tøndersagen sagsøger kommunen

00:28

1 af 2

Den nu 19-årige Tønderpige vil stille kommunen til ansvar for det svigt hun fra Tønder Kommunes side oplevede hele hendes barndom.

Hun blev, fra hun var tre, til hun var elleve år, misbrugt af hendes far og udlejet til sex med fremmede mænd, uden at den daværende Løgumkloster Kommune gjorde noget. Det kan de nu komme til at bøde for.

- Kommunen skal stilles til regnskab for, at de ikke reagerede på alle de signaler, de fik. Og for det svigt, de har udsat mig for hele vejen igennem, siger hun til Politiken.

Men det er ikke kun Løgumkloster Kommunes manglende handling inden at misbruget af pigen blev opdaget. Også den hjælp hun efterfølgende skulle har haft, siden hun efter afsløringen i 2005 har boet på forskellige institutioner, har været kritisabelt.

Hos Red Barnet vurderer psykolog Kuno Sørensen, der har fået forelagt Politikens resumé af pigens anbringelsesforløb, Tønder Kommunes håndtering af sagen som "meget uprofessionel"

- Det er, som om kommunen ikke fra starten har gjort sig klart, hvilke strategier man skulle vælge for at hjælpe pigen, siger han til Politiken.

Tønder Kommune kalder det ?fuldstændig fair?, at hun nu vil afprøve sagen ved domstolene.

- Se hele Politikens artikel her

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden