Piger på fodboldskole: De skåner ikke sig selv

Piger på fodboldskole i Esbjerg. De skåner ikke sig selv for at kunne blive ligeså gode som idolerne på det danske EM-hold.

DBU holder en særlig fodboldskole for børn i udsatte områder. I Esbjerg er det for eksempel området lige ved siden boldbanerne ved Præstegårdskolen.

55 drenge og piger har haft en uge med masser af fodbold.

Fodboldskolerne - kaldet Get2 - giver særlig gode muligheder for at deltage. Det koster nemlig kun 100 kr.

Målet er at få børn fra udsatte områder ind i en idrætsforening. En undersøgelse viser, at det vil gavne deres skolegang, skabe større tryghed og forbedre deres livskvalitet.

- Det enkelte barn kommer jo i centrum, når man tager sig af det. Det kan jeg godt mærke, at det betyder utrolig meget for dem, siger Verner Kold, træner, Esbjerg IF92.

- Især de forsigtige piger har jeg set, at de har fået noget kunnen, tilføjer han.