Piger slog verdensrekord

Efter mere end 323 kilometer i en romaskine har pigerne på Koldingegnens Idrætsefterskole slået verdensrekorden i ergometer-roning.

quote

Jeg er mega stolt over, at ingen gav op undervejs. De har støttet hinanden, og bakket op om det samtlige 24 timer, så der er fantastisk de nu kan kalde sig verdensmestre.

Per Brinck, lærer, Koldingegnens Idrætsefterskole

Fra fredag klokken 20.00 til lørdag klokken 20 har pigerne på Koldingegnens Idrætsefterskole på skift siddet i en romaskine. 

De 15 og 16-årige piger har villet slå verdensrekorden i Concept2 romaskiner - også kaldet ergometer-roning. Og det er lykkes. 

- Vi er helt høje. De har været så seje, fortæller deres lærer Per Brinck til TV SYD, og fortsætter: Jeg er mega stolt over, at ingen gav op undervejs. De har støttet hinanden, og bakket op om det samtlige 24 timer, så der er fantastisk, de nu kan kalde sig verdensmestre.

Pigerne har roet præcist 323.132 meter i maskinerne. Den tidligere verdensrekord havde ifølge Per Brinck nogle franske piger på 312.476 meter. 

Ergometer-roning Concept2-maskiner:

  • Pigerne skal være under 19 år
  • De må maks veje 61,5 kg ved start