TV der bevæger dig

Pistacieis mistænkt for salmonellasmitte

Bliver der spist rigtigt mange is, kan der måske blive til en bus til de ældre i Sdr. Omme.

Hvis du har købt pistacieis fra firmaet Donella, så lad være med at spise den. Der kan være salmonella og aflatoxin i isen.

En pistacieis, der er solgt i butikskæderne Meny, Spar, Kiwi, Min Købmand og Letkøb, bliver nu kaldt tilbage. Isen er desuden solgt hos to købmænd i Kolding: På Galgebjergvej 24 og på Damhusgade 6-8.

Fødevarestyrelsen oplyser i en pressemeddelelse, at der er mistance om, at der kan være salmonella og aflatoxiner i de pistacienødder, som er brugt til fremstilling af isen.

Hvis produktet indeholder salmonella, kan man blive smittet med bakterien. Symptomerne ved en salmonellainfektion kan blandt andet være diarré, kvalme, mavesmerter, opkast og feber. Aflatoxin er et giftstof der produceres af svampe, og hvis der er aflatoxin i isen, er den ikke egnet til konsum.

Der er tale om is i bøtter på 750 gram med EAN-nummer 5701410359201. Isen er produceret 07.09.2015 og er mindst holdbar til 07.09.2017.

Fødevarestyrelsens råd til folk, der har isen liggende hjemme i fryseren er, at man enten kasserer isen elller resturnerer den til butikken, hvor den er købt.

 

 

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden