TV der bevæger dig

Pladsmanden: Børnebørnene skal se, hvad jeg har bygget

Direktør Jesper Vilstrup, Lego House, fortæller håndværkerne, hvad de kan vente at se om et halvt år. Foto: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

00:24

Håndværkerne sagde farvel til Lego House i dag.

1 af 2

Det nye oplevelsescenter i Billund. Lego House, tog afsked med de mange håndværkere, som har arbejdet på byggeriet i tre år. Om et halvt kan de vise børnebørnene, hvad de har bygget.

Lego House åbner 28. september. Men torsdag blev det markeret, at håndværkerne fra firmaet K.G. Hansen i Grindsted er færdige. Direktøren for Lego House, Jesper Vilstrup, gennemgik visionerne for huset, når det om få måneder åbner dørene for publikum.

En af håndværkerne var Jørgen Præstegård, Grindsted. Han har arbejdet først som støber og senest som pladsmand på byggeriet.

Han glæder sig til at kunne vise sine børnebørn, hvad han har været med til at bygge:

- Det er et spændende projekt, vi har gang i her. Og det bliver spændende at se, når det er helt færdigt, siger han til TV SYD.

Når Lego House åbner dørene, er det til en bygning, der består af 21 hvide klodser stablet oven på hinanden og kronet med en overdimensioneret 2x4 Lego klods, den såkaldte Keystone.

De enorme klodser skaber ikke kun rum til indendørsaktiviteter men også til en overdækket offentlig plads samt en hel række forbundne udendørs terrasser og legepladser, som gæster kan udforske og nyde.  

Byggeriet er på 12.000 kvadratmeter og er tegnet af den verdensberømte arkitekt Bjarke Ingels med firmaet BIG.

02:22 Luk video

Håndværkerne tog afsked med deres arbejdsplads gennem tre år. Foto: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

 

Bygget af 21 kæmpeklodser

Fakta om Lego House:
  • Bygningen består af 21 klodser, der balancerer på hinanden.
  • Bygningen bliver 12.000 m2. I stueetagen møder man tre restauranter, en Lego butik, et præsentationsrum og den 2.000 m2 store Lego Square. Oplevelseszonerne gemmer på fire farvede legeområder, et stort galleri med Lego kreationer bygget af fans og en stor udstilling om Lego varemærkets udvikling - heriblandt 500 af de mest ikoniske Lego æsker produceret.
  •  Klodsen på toppen af bygningen kaldes ”Keystone” og har præcis sammen dimension som en 2x4 Lego klods.  
  •  Facaden er dækket af tegl, som giver illusionen af, at hele bygningen er bygget af Lego klodser.
  • Der er brugt 1,900 ton stål i konstruktionen, hvilket er ganske betydeligt i sammenligning med andre bygninger. Årsagen er arkitektens ønske om at skabe et rum bestående af klodser uden bærende søjler.
  •  Når gæsterne ankommer med fly til Billund Lufthavn, vil de fra landjorden blive budt velkommen af otte lyssøjler fra den gigantiske Lego klods på toppen af Lego House, som repræsenterer de otte knopper på en 2x4 Lego klods.
  •  Lego House forventer 250.000 betalende gæster indenfor det første år.
     

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu