Planlægger selv - og har færre sygedage

Med en helt enkelt opskrift har social- og sundhedsassistenterne i Hornsyld reduceret sygefraværet kraftigt og gavnet kommunens økonomi. De laver selv deres vagtplaner.

I over to år har de ansatte i hjemmeplejen i Hornsyld haft ansvar for at planlægge deres eget arbejde.

De mødes, og på under en time laver de sammen vagtplan for otte uger af gangen.

Det har vist sig at betyde meget for medarbejdernes arbejdsglæde, og ikke mindst for antallet af sygedage.

Medejerskab giver ansvarsfølelse

Områdeleder i hjemmeplejen, Christina Bjerking, kan mærke på sine medarbejdere, at den større medindflydelsen de har fået på deres arbejdsliv, giver de ansatte større ansvarsfølelse på jobbet.

De ældre SOSU-assistenter har nu også mulighed for kun at planlægge det antal vagter i streg, de kan holde til.

Det har sparet mange sygedage, og dermed kommunale kroner.

Ingen vil være en dårlig kollega

Ordningen med selvplanlægning kører helt uden problemer.

På to år har der kun været to vagter, områdeleder Christian Bjerking måtte gå ind og fordele.

- Der sker noget i gruppen, når medarbejderne selv skal planlægge. Det er ikke sjovt at være kollega, hvis man ikke er fleksibel. Derfor tager medarbejderne hensyn til hinanden og får vagtplanen til at gå op, så alle kan være tilfredse, siger Christina Bjerking.