TV der bevæger dig

Polakker dømt for Lego-tyveri

Tyveri af Lego-klodser koster seks polske mænd fængselsstraffe.

Seks polske mænd idømt fængsel og udvisning for million-tyveri af Lego-klodser fra lastbiltrailer.

Seks polske mænd mellem 21 og 36 år har fået fængselsstraffe på mellem et år og et år og tre måneder for tyveri af Lego-klodser for 1,3 millioner kroner.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Læs også Seks polske mænd tiltalt for million-tyveri af Lego

Tyveriet skete den 26. oktober 2018 på rasteplads Frøslev Øst på den Sønderjyske Motorvej ved Padborg. En blev taget på fersk gerning, mens de fem øvrige gerningsmænd blev anholdt i Tyskland.

Udover fængselsstraf er alle seks blevet udvist af Danmark i en periode fra seks til 12 år. Sagen er kørt ved retten i Sønderborg.


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App