Politi: 103 bilister knaldet i fartkontrol

Syd- og Sønderjyllands Politi har mandag lavet omfattende fartkontrol i både Esbjerg, Haderslev og Aabenraa. Det har resulteret i, at 103 bilister er blevet blitzet af fartvognene.

- Højeste fart er 120 km/t i et 60-område - UHA!, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Politiets fartvogne har dagen i gennem holdt øje med farten ved Vestre Lufthavnsvej i Esbjerg, Moltrup Landevej i Haderslev og på Langrode i Aabenraa.

Den absolutte topscorer var i Esbjerg, hvor politiet fangede 50 fartsyndere. Her stod to bilister til betingede frakendelser af kørekortet.

I Haderslev blev 36 bilister knaldet. Her var den største fartsynder en bilist, der kørte 93 km/t på en strækning, hvor man måtte køre 70 km/t.

På Langrode i Aabenraa kørte 20 bilister for stærkt. Den hurtigste kom med 81 km/t, hvor det tilladte er 50 km/t. Det oplyser politiet på Twitter.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.