Omkring klokken 23 fredag aften var der ballade i Haderslev.
Her var to grupper kommet i et slagsmål, hvor der blandt andet blev brugt køller. Der var cirka 20 mand i alt involveret i tumulten, der fandt sted i Gåskærgade i den sønderjyske by.
Vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser til TV SYD, at politiet nu er ved at efterforske sagen.