Politi: Flere trodser afbrændingsforbuddet

10-15 personer har søndag overtrådt afbrændingsforbuddet i Syd- og Sønderjylland.

Det kan godt være, at der lige nu er afbrændingsforbud i hele landet, men det forhindrer alligevel ikke nogen i at tænde ild på den eller anden måde. 

Søndag har Syd- og Sønderjyllands Politi været ude ved omkring 10-15 personer, der enten har tændt et bål, haft gang i en grill eller afbrændt på anden måde. 

quote

Det er direkte ubetænksomt, for det medfører en stor fare.

Ivan Gohr Jensen, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

- Det er direkte ubetænksomt, for det medfører en stor fare. Der er jo en grund til, at vi har det her afbrændingsforbud, fortæller vagthavende Ivan Gohr Jensen ved Syd- og Sønderjyllands Politi. 

Trodser man afbrændingsforbuddet koster det 1500 kroner for overtrædelse af beredskabslovens paragraf 71. Det har nogle af de 10-15 personer fået i dag, men der er også andre, der er sluppet for en bøde. 

- Nogle af dem har været turister ved Vestkysten, og fordi de ikke har haft mulighed for at kende til afbrændingsforbuddet, så har de ikke fået en bøde, siger vagthavende. 

Disse personer har blot fået at vide, at de skulle slukke det, de havde gang i. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.