Politi og SKAT på fælles jagt i Esbjerg

Politi og SKAT omringede i dag havneområdet i Esbjerg. Der var tale om en omfattende razzia, der blandt andet afslørede to illegale flygtninge.

De to mænd havde gemt sig i en lastbil-trailer - i håb om at komme til England.

De blev afsløret i lasten af SKATs store lastbil-scanner.

30 mand i aktion

30 mand fra politiet og SKAT deltager i den fælles kontrolaktion, der forsætter hen på aftenen lørdag. 

I forbindelse med aktionen blev et større område ved DFDS-terminalen på havnen i Esbjerg lukket af.

Både personer og køretøjer blev kontrolleret for blandt andet narkotika, våben, sprængstoffer og andet farligt gods.