Politi på Lillebælt: Vi kommer igen under Rock under broen

Sydøstjyllands Politi var til søs på Lillebælt, hvor en rækker motorbåde og en vandscooter blev standset af den sejlende patrulje.

Formålet med indsatsen i Lillebælt var at kontrollere den generelle færdsel på vandet.

Politiinspektør Morten Anker Jensen fra Sydøstjyllands Politi fortæller: - Vi kontrollerede primært, om bådførerne var alkoholvirkede, om de var i besiddelse af et gyldigt certifikat, hvis det var påkrævet, og om de havde det rette antal redningsveste om bord.

12 danske personer, 31 tyskere og 2 hollandske personer blev kontrolleret. Der blev ikke udskrevet nogen bøder under kontrollen, men flere udenlandske bådførere blev ved mindre overtrædelser vejledt i, hvordan reglerne er i Danmark.

Ikke alle både er lige begejstrede, når de råbes an af politiet. Men passagererne i én båd var glade. De havde motorstop midt ude på Lillebælt, og patruljen hjlp de nødstedte med at få bugseret båden til Lyngs Odde.

Kontrollen laves i samarbejde med Marinehjemmeværnet i Fredericia. De laves løbende på Lillebælt – og den næste kontrol bliver, når der er Rock under Broen i næste weekend