Politi: Pas på tricktyve

Flere ældre kvinder har i Esbjerg Midtby haft ubehagelige oplevelser med to kvinder af udenlandsk udseende, som ville stjæle fra dem.

De to kvinder af udenlandsk udseende dukker tilsyneladende op tilfældige steder og antaster offeret - gerne ældre kvinder. Politiet har modtaget to anmeldelser. Den ene fra en lettere chokeret ældre kvinde, der ved kirken i Grådybet mødte de pågående kvinder, som først spurgte om vej, men derefter begyndte at famle ved hendes tøj og hendes halskæde. Den ældre kvinde råbte op og de to fortrak.

Men det er politiets erfaring, at to-tre-fire personer kører rundt for at finde deres offer, og finder de en - f.eks. en ældre kvinde - prøver de "lykken".

Politiet har foruden de to anmeldelser fået en række mere løse henvendelser om det samme.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.