TV der bevæger dig

Politi: Vidne i ledtog med Fakta-røver

Fakta i Nordborg blev 6. juli i år udsat for røveri, som nu anses for opklaret. Foto: Google Streetview

Ikke én men fire mænd sigtet for Fakta-røveri i Nordborg juli. Vidne var i virkeligheden gerningsmand, mener politiet.

Først hed det sig, at Fakta-røveren den 6. juli var alene og blev slået i hovedet af et vidne og fravristet udbyttet, da han løb væk fra butikken i Nordborg. Nu viser det sig ifølge politiet, at det hele var planlagt på forhånd, og at han var i ledtog med tre andre.

- Vidnet var ifølge vores efterforskning i ledtog med røveren. De havde planlagt, at "vidnet" skulle overtage pengekassen, men da et andet vidne ser det, er det første vidne nødt til at spille helt i stedet for gerningsmand, fortæller lederen af lokalpolitiet i Sønderborg, vicepolitiinspektør Preben Westh, til TV SYD.

Det falske vidne blev nemlig genkendt af vidnet, idet de begge er fra lokalområdet.

Læs også Tynd Fakta-røver løb med hele kassen

- Han fortæller til det rigtige vidne, at han havde været oppe at slås med røveren. Det gjorde han nok, fordi han ikke havde lyst at gå tilbage i forretningen med pengekassen, mener Preben Westh og tilføjer:

- Vi troede først, at der kun var én mand om røveriet. Men da vi gravede dybere, fandt vi ud af, at noget ikke stemte.

Efter mange henvendelser fra offentligheden fandt politiet ud af, at fire mænd (to på 21 år og to på 25 år) fra Nordborg sammen har planlagt røveriet.

Selvom de fire sigtede mænd stadig afgiver forskellige forklaringer, anser politiet sagen for opklaret.

Alle fire er efter endt afhøring ikke fremstillet i grundlovsforhør men løsladt. De kan nu kun vente på at blive indkaldt til Retten i Sønderborg for at få deres dom. 

Læs også Video: Politiet efterlyser denne mand

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden