Politiaktion i Hovborg mod skunkgartneri

Flere politibiler og en flyttebil har været i aktion på en adresse i Hovborg. Ifølge beboere på vejen er der tidligere afsløret et skunk-laboratorium på stedet.

Vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi bekræfter overfor TV SYD, at der foregår en "politiforretning", som det hedder i fagsproget på stedet. Han ønsker ikke at oplyse, hvad efterforskningen går ud på.

Men beboere på vejen bekræfter, at der er tale om et skunkgartneri. Flere beboere på Baldersbækvej i Hovborg oplyser til TV SYD, at der tidligere har været skunk-laboratorium på adressen.

Huset ejes af personer fra Fredericia. Det har stået ubeboet i et stykke tid, fordi de ikke kunne få det solgt.

I løbet af sommeren har ejerne flere gange haft en flyttebil fra Fredericia holdende foran huset - og der er blevet rullet for alle vinduer.

I løbet af eftermiddagen har politiet båret adskillige kasser ud af villaen. Og det har lånt en grensaks hos naboen...