Politibetjent chikaneret på posthus

En betjent, der i sin fritid og uden uniform stod i kø på posthuset i Esbjerg, blev torsdag formiddag udsat for grov chikane af to mænd på 18 og 19 år.

De to mænd kom ind på posthuset og gik målrettet hen til betjenten, som de spørger, om han er pansersvin. De spurgte ham flere gange. Betjenten siger, han har fri, og at de to skal lade ham være.

De to unge fortsætter med at provokere, og den ene tager sin mobiltelefon frem og begynder at filme optrinnet. Et vidne overværer det og begynder også at optage, fordi hun oplever det som grov chikane af betjenten.

Betjenten alarmerer sine kolleger og anmoder de to blive på stedet til hans kolleger kommer. De går der fra, men bliver anholdt kort tid efter.

De to er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 121 om fornærmelig tiltale og for ved hån at forsøge at provokere betjenten til en reaktion, de kunne optage på deres mobiltelefon.

De er blevet afhørt og forklarer her, at de blot ville stille betjenten et spørgsmål om færdsel, hvorfor de nægter de sig skyldige.