Politibil smadret mod husgavl

To betjente blev kvæstet, da en politibil skred ind i en husgavl i Løvlund ved Billund under udrykning kl. 8.38. Politibilen fik smadret forpartiet.

Patruljevognen kørte til en overfaldsalarm. I et 90-graders sving ved Gråhedevej i Løvlund fortsatte bilen ligeud - og ind i en husgavl. Patruljevognen fik trykket hele forenden ved kollisionen.

Kørt til sygehuset

Begge airbags blev udløst i patruljevognen, der er af mærket Skoda.

- Betjentene er kørt til sygehuset. Vores indsatsleder har lige talt med den i telefonen, fortæller vagtchef Stig Simonsen, Sydøstjyllands Politi. Den ene havde ondt i nakken - og den anden klagede over smerter i brystkassen.

Uheld nr. to på en uge

I weekenden mistede Sydøstjyllands Politi en anden patruljevogn. Den kolliderede med en personbil i et lysreguleret kryds. Denne sag er ikke efterforsket færdig, men det er lige før.

Mandag ville politiet ikke udtale sig, om patruljevognen i Vejle kørte med udrykning. Men ifølge lederen af lokalpolitiet, vicepolitiinspektør Carsten Thostrup, er der ingen tvivl om, at det gjorde dem.

Spørgsmålet er alene, om patruljevognen har haft for meget fart på ind i krydset. Ifølge udrykningsbekendtgørelsen må udrykningskøretøjer kører over for rødt lys - med forsvarlig hastighed...