Politidirektør: Laurids Rudebeck var en samlende person

Syd- og Sønderjyllands Politidirektør Jørgen Meyer roser Laurids Rudebeck som både en rigtig dygtig politimand, og en god leder for både lokalpoliti og kommune.

Politidirektør Jørgen Meyer roser Rudebeck som både en pragmatisk og empatisk leder, en egenskab, der slog igennem også i hans politiske arbejde og som leder af byen Tønder.

-Vi kender Laurids Rudebeck som en sund og frisk og ihærdig person med fuld kraft frem, så det var en ualmindelig trist og sørgelig meddelse, siger Jørgen Meyer til TV SYD.

Laurids Rudebeck var uddannet hos politiet i 1981. Fra 2006 og frem til han blev borgmester i 2009, var Laurids Rudebeck leder af lokalpolitiet i Tønder. Han blev valgt til Tønder byråd for Venstre i 2006.

Det der kendetegnede Laurids, det var at han især altid tog de meget svære ting på et meget menneskelig og meget ordentlig måde, som gjorde ham vellidt og anerkendt blandt sit personale i Tønder, fortæller politidirektør Jørgen Meyer. 

-Laurids var med hos os i politiet på et tidspunkt, hvor det var rigtig svært. Det var lige efter reformen i 2007, hvor vi måtte gennemføre mange rigtig svære ting, og da var Laurids en rigtig dygtig leder i Tønder, og da var Laurids med til at gennemføre de svære ting. Og det der kendetegnede Laurids i den sammenhæng, det var at han især altid tog de meget svære ting på et meget menneskelig og meget ordentlig måde, som gjorde ham vellidt og anerkendt blandt sit personale i Tønder, fortæller politidirektøren.