Politiet advarer mod net-svindlere

Opfindsomme netsvindlere sender i øjeblikket personlige mails ud, der advarer om, at dine kort vil blive deaktiveret inden for 24 timer på grund af flere mislykkede loginforsøg. Lad være med at reagere på disse mails, advarer politiet nu.

Svindlerne opfordrer i mailen til, at du logger ind via deres sikre aktiveringslink hurtigst muligt og bekræfter dine oplysninger for at forhindre, at dine kort deaktiveres.

Dette er ikke en fremgangsmåde de danske pengeinstitutter benytter sig af, og derfor fraråder Syd- og Sønderjyllands Politi, at man reagerer på denne type mails.

- Vi anbefaler alle borgere, der modtager denne type mails om at slette dem og ikke agere på dem. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt mailen er fra dit pengeinstitut, så tag telefonisk kontakt til din bank og forhør dig, siger vicepolitikommisær Jacob Ulvedal Andersen.

Se mere i TV SYD Nyheder kl. 19.30