TV der bevæger dig

Politiet afslørede polsk chauffør-fusk

Foto fra tidligere tungtvognskontrol her ved Kolding

En polsk chauffør blev i forbindelse med sidste uges storkontrol afsløret i at være lidt for kreativ i forhold til at betjene kontrolapparatet i lastbilen

Tungvognscenter Syd, som er eksperter på den tunge trafik, fandt under kontrollen en eftermonteret kontakt bag lastbilens kontrolapparat.

Ved påvirkning af kontakten blev signalet til lastbilens kontrolapparat kortsluttet, og chaufføren kunne derfor køre, som han ville. Lastbilens hastighedsbegrænser blev på samme måde sat ud af spillet, og derfor var der mulighed for at køre langt hurtigere end det tilladte.

Tungvognscenter Syd kunne via en række tekniske spor bevise en lang række overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne.

Der blev efterfølgende givet en straks-bøde til chaufførens irske vognmand på 101.000 kr., og den polske chauffør fik en bøde på 34.500 kr. samt seks måneders ubetinget frakendelse af førerretten.

Vognmanden har efterfølgende betalt begge bøder.

Kreativ betjening af lastbils kontrolapparat: Polsk chauffør fik bøde og frakendt førerretten http://t.co/r4iX5ZHfCX

— SydøstjyllandsPoliti(@SydOjylPoliti) June 3, 2015

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden