TV der bevæger dig

Politiet anholder overfaldsmand efter tip fra borger

Det er manden på billedet her, som blev fundet kort tid efter, at politiet efterlyste ham. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

En opmærksom borger hjalp Syd- og Sønderjyllands Politi med hurtigt at finde en efterlyst mand.

Tidligere i dag udsendte Syd- og Sønderjyllands Politi en efterlysning på en 29-årig mand, som stod bag et umotiveret overfald den 15. oktober. Natten til lørdag den 15. oktober klokken 05.05 indfandt manden sig på Cirkle K på Strandby Plads i Esbjerg og overfaldt ifølge politiet umotiveret en person med slag og spark.

Læs også Politiet efterlyser mand efter overfald: Kan du kende ham?

På baggrund af en henvendelse fra en opmærksom borger, der havde set efterlysningen og genkendt manden på billederne, blev han kl. 11.54 i dag anholdt i centrum af Esbjerg uden dramatik.

- Vi er glade for den hurtige respons, og det siger vi tak for. Vi fik en henvendelse fra en borger i en forretning i Esbjerg, hvor manden befandt sig. Borgeren havde tidligere på dagen set vores efterlysning og billedet af manden, siger vagtchef Søren Strægaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Manden er nu afhørt, anholdt og sigtet for vold. Han erkender at stå bag overfaldet.

Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App