TV der bevæger dig

Politiet: Branden i Fredericia er nu slukket

Branden på havnen i Fredericia er nu slukket og udvikler ikke længere sundhedsskadelig røg.

 Kort efter kl.12,30 torsdag lød sirenerne i Fredericia. Dermed har myndighederne officielt erklæret storbranden for slukket. Nu er resten af arbejdet efterslukning.

Strandvejen er fortsat afspærret mellem Røde Banke og Holstensvej ligesom Vestre Ringvej er spærret mellem Prangervej og Strandvejen. Det oplyser politiet i en beredskabsmeddelelse.

Beredskabsdirektør Lars Nordahl Lemvigh vurderer, at Trekantområdets Brandvæsen har fået hjælp fra mellem 200 og 250 kommunale brandmænd.

Der har været indsat  crashtendere fra Skrydstrup, Esbjerg og Billund lufthavne samt fra beredskabet i Aarhus, som bruges til at skyde skum ud på de brændende olietanke. Derudover er mandskab fra kommunale beredskabsenheder i både Danmark og Nordtyskland og Beredskabsstyrelsen kørt til Fredericia for at hjælpe med slukningsarbejdet.

Den konkrete årsag til branden er endnu ukendt. Først når slukningsarbejdet er færdigt, begynder de tekniske undersøgelser.

- Vores fokus har været at tage hånd om slukningsarbejdet, og så vil en række tekniske undersøgelse klarlægge, hvad der præcist er sket, siger Lars Nordahl Lemvigh, beredskabsdirektør Lars Nordahl Lemvigh, Trekantområdets Brandvæsen i en pressemeddelelse fra Danske Beredskaber..

Foruden brandvæsen og politi er også både kemikalievagt og miljøvagt tilstede på havnen i Fredericia. Det skyldes, at store dele af fritureolien fra tankene er løbet ud på havnen og ned i havnebassinet.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden