Politiet: Det var et drabsforsøg

En 29-årig mand fra Gråsten blev i aftes anholdt i Sønderborg og sigtet for et drabsforsøg med en hobbykniv tidligere på dagen.

- Han løber ind i Center Pub i Ulsnæs-Centret med en hobbykniv i hånden, som han forsøget at skære i en mand med, siger vagthavende John Weber, Sønderborg Politi til jv.dk.

Kontroverser

Gæsten, der bliver overfaldet, får dog fat i knivmandens arm. Der opstår noget tumult, hvorefter gerningsmanden stikker af. Han bliver senere anholdt i Sønderborg.
Det er uvist hvad det præcise motiv er.
- Men der har været nogle kontroverser imellem dem tidligere, siger John Weber.

I grundlovsforhør

Knivmanden fremstilles i et grundlovsforhør klokken 11 ved Retten i Sønderborg, hvor politiet vil kræve ham varetægtsfængslet.