Ingen forbrydelse ligger bag dødsfald i Kolding

Mandag kom Sydøstjyllands Politi ud til en 70-årig mand i Hejls, der var blevet fundet død af sin hjemmehjælper. Der blev gennemført undersøgelser på og omkring findestedet.

Flere medier skrev mandag om et dødsfald i Hejls ved Kolding. Herunder TV SYD.

Nu er der nyt i efterforskningen af dødsfaldet. 

Sydøstjyllands Politi modtog mandag cirka kl. 11.26 en anmeldelse om, at en mand var blevet fundet død på sin bopæl. Den afdøde er en 70-årig mand. Han blev fundet af sin hjemmehjælper i forbindelse med et rutinemæssigt besøg. 

På grund af omstændighederne ved dødsfaldet blev der rutinemæssigt iværksæt efterforskning for at undersøge om der måtte ligge en forbrydelse bag dødsfaldet. I den forbindelse blev der tilkaldt tekniske efterforskere, hundeførere og en retsmediciner. 

Nu oplyser Sydøstjyllands Politi, at de har efterforsket sagen, og det har vist sig, at der ikke foreligger en forbrydelse. De understreger endvidere, at de ikke har flere oplysninger i sagen. 

De pårørende er underrettet, skriver politiet i deres pressemeddelelse.