Politiet efterforsker nu brand-ulykke på Sønderborg Havn

Lokalpolitiet i Sønderborg mandag officielt gået i gang med efterforskningsarbejdet efter brand-ulykken lørdag aften, hvor seks børn blev forbrændt ved et skater-arrangement.

Lørdag aften blev seks børn mellem 9 og 13 år sammen med en voksen forbrændt ved et skater-arrangement på Sønderborg Havn, hvor blev der brugt brændbar væske, som ramte børnene. 

Lokalpolitiet i Sønderborg fortæller i en pressemeddelelse mandag, at man nu officielt er i gang med efterforskningsarbejdet, og der kommer til at gå nogen tid, før der kan drages konklusioner. 

quote

Politiet kan ikke nu udtale sig om, hvorvidt der kan blive tale om strafansvar i sagen

Syd- og Sønderjyllands Politi i pressemeddelelse

Der skal afhøres en række vidner samt mennesker, der har været involveret i arrangementet. Hvis man mener at have informationer i sagen og endnu ikke har haft kontakt til politiet, kan man ringe på 114. Sønderborg kommune har et kriseberedskab. Her kan man få støtte og hjælp, hvis man har brug for det efter ulykken

 - Politiet kan ikke nu udtale sig om, hvorvidt der kan blive tale om strafansvar i sagen. Vi har heller ikke mulighed for at give yderligere oplysninger om de tilskadekomnes tilstand, hedder det i pressemeddelelsen.