Politiet efterlyser bilist: Tilbød lift til 14-årig

En 14-årig pige på cykel blev gentagne gange søndag tilbudt et lift, da hun var på vej til sit hjem i Korning. Politiet forsøger nu at finde frem til manden.

Da en 14-årig pige kom cyklende på Pebringsvej i Korning ved Hedensted, blev hun flere gange tilbudt et lift af en mandlig bilist i en Opel Corsa.

Pigen befandt sig under en kilometer fra sit hjem, da den mandlige bilist tog kontakt til hende. Pigen afviste at tage imod liftet, hvorefter manden kørte fra stedet i retning mod Korning.

Manden beskrives som mellem 50-60 år, kraftig af bygning, lys i huden, kort brunt hår, briller og dansktalende. Han var iført en mellembrun jakke og en blåternet skjorte.

Manden kørte i en sort Opel Corsa med et DK-mærke i bagruden, som formentlig er næstnyeste Opel Corsa-model, oplyser Sydøstjyllands Politi, der ønsker at tale med manden.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.