Politiet efterlyser dyre lamper

Politiet efterlyser en sort VW Golf i forbindelse med et tyveri af tre dyre lamper i Esbjerg.

Omkring kl. 4.32 i nat blev der stjålet tre Louis Poulsen lamper fra et hus i Myrthueparken i Esbjerg. Derfor leder politiet efter vidner, der har set en sort golf i området eller har andre oplysninger.

Der er tale om lamper af typen Toldbod 155 med en nypris på 3500 kroner – hvis man skulle få dem tilbudt.