TV der bevæger dig

Politiet efterlyser kvinde med diabetes

Lørdag eftermiddag sendte politiet denne efterlysning ud på Twitter.

Politiet efterlyser en 72-årig kvinde, der har været væk siden fredag eftermiddag. Da hun har diabetes, frygter politiet, at hun kan få et insulinchok.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser den 72-årige Else Kathrine Hansen. Hun kørte fredag eftermiddag fra sin bopæl i Hyrup ved Agerskov for at handle ind og er ikke set siden. 

- Hun er diabetiker, og hun har ikke taget sin medicin med. Da hun har været væk siden fredag eftermiddag, så frygter vi, at hun holder et sted og har det dårligt,  siger Anders Hansen, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Hun har gråt, krøllet hår, bærer briller og er dårligt gående. Beklædningen er ukendt.  Familie og omgangskreds er ude og lede efter hende, men indtil videre uden held.

- Vi har brug for noget konkret at lede efter, så vi har et punkt at gå ud fra. Derfor vil vi meget gerne vide noget om bilen, og hvor den står, siger Anders Hansen.

Hun er kørt i en sølv VW Golf Stationcar - ZM41949. Hun ynder ind imellem at køre ud i skov- og naturområder for at nyde omgivelserne, og derfor kan bilen meget sandsynligt holde i sådanne områder. Har du set bilen eller har andre oplysninger i sagen, så kan politiet kontaktes på 114.

Syd- og Sønderjyllands Politi sendte lørdag eftermiddag en efterlysning ud på Twitter.

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden