Politiet efterlyser plejehjemsbeboer

En 69-årig mand er gået fra et plejehjem i Tønder fredag aften. Siden er manden ikke blevet set.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser nu den 69-årige mand.

Manden gik fra Leos Plejecenter på Leos Allé i Tønder omkring klokken 20 fredag aften, men manden vendte aldrig tilbage til plejecenteret. Derfor er Syd- og Sønderjyllands Politi nu gået i gang med at finde manden.

- Han er før gået fra plejecenteret. Nu er vi ved at få fat på mandens familie, så vi kan orientere dem. Vi går ud fra, at vi skal lede i nærområdet, siger vagtchef Henrik Sønderskov fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den 69-årige mand beskrives som 175 cm. høj og spinkel af bygning. Manden har tætklippet gråt hår, fuldskæg og briller. Han er formentlig iført grå arbejdsbukser, oplyser politiet og tilføjer, at manden går foroverbøjet. 

OPDATERET: Syd- og Sønderjyllands Politi har nu fundet den 69-årige mand. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.