TV der bevæger dig

Politiet efterlyser ung sønderjyde efter knivstikkeri i Aarhus

Østjyllands Politi efterlyser 23-årige Brian Sanddahl fra Sønderborg efter et knivstikkeri på en p-plads tæt på McDonald's på Randersvej i Aarhus tirsdag aften. Foto: Google Street View

Politiet efterlyser en 23-årig mand fra Sønderborg efter et knivstikkeri i Aarhus

Østjyllands Politi efterlyser 23-årige Brian Sanddahl fra Sønderborg efter et knivstikkeri på Randersvej i Aarhus tirsdag aften. Her blev en 36-årig mand stukket i skulderen. Ved samme lejlighed blev tre drenge truet med kniv.

Politiet betragter den 23-årige som farlig og mener, at han muligvis er bevæbnet. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse. 

Østjyllands Politi efterlyser 23-årige Brian Sanddahl fra Sønderborg efter et knivstikkeri på Randersvej i Aarhus tirsdag aften. Foto: Sydøstjyllands Politi

De tre drenge på 14 år var tirsdag aften på vej hjem fra fodbold, da de blev stoppet op af en mand, der bad dem hjælpe ham med at finde sin bil. Da drengene sagde, at de skulle hjem, truede manden dem med en kniv og sagde, han ville stikke dem, hvis de ikke hjalp ham og fulgte med ham.

Da manden ikke kunne finde en bil, forsøgte han nu at stoppe tilfældige bilister for at få adgang til deres bil. Det lykkedes dog ikke. På p-pladsen ved Shell og Q8 tæt på McDonald's på Randersvej steg tre personer ud af en bil, hvorefter manden gik hen til dem og forlangte at få bilnøglerne. Da de nægtede, truede han med at slå dem ihjel og stak ud efter den ene, en 36-årig mand, som han ramte i armen med kniven.

Herefter løb gerningsmanden fra stedet - denne gang uden at tage de tre drenge med.

Østjyllands Politi efterlyser nu den formodede gerningsmand 23-årige Brian Sanddahl, som kan være søgt tilbage til Sønderjylland. Han er tidligere dømt for omfattende kriminalitet i Sønderborg-området - bl.a. vold, røveri, narko og våbenbesiddelse.

Hvis man ser ham eller ved, hvor han er, bedes man med det samme ringe til Østjyllands Politi på tlf. 114. 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden