Politiet eftersøger svært dement kvinde

Syd- og Sønderjyllands Politi beder om hjælp til at finde 87-årige Telma Buck. Hun er svært dement og forlod sit hjem torsdag eftermiddag.

Telma Buck er ifølge politiet gået fra sit hjem i Varde midtby torsdag omkring kl. 17.30.

Hun er 87 år gammel og beskrives som 167 centimeter høj, almindelig af bygning med kort gråt hår.

Politiet kan kontaktes på 114.