Politiet fandt tyvekoster hos fire østeuropæere

Fire littauriske mænd blev tidligt i morges anholdt af Task Force Vest i et sommerhus. Sommerhuset var fyldt med tyvekoster.

De fire littauriske mænd er i alderen 23 til 35 år. De blev anholdt i et sommerhusområde på Juelsmindekanten.

Ved ransagningen af sommerhuset fandt politiet en række tyvekoster.

Task Force Vest havde i nogle dage overvåget de fires tilholdssted for at sikre beviser og for at slå til på det helt rigtige tidspunkt.