Politiet fik krogen i 27-årig: Skyldte penge til det offentlige

Politiet fandt lørdag eftermiddag ud af, at de havde fat i en mand, der skyldte det offentlige penge. Det betød øjeblikkelig afregning.

Syd- og Sønderjyllands Politi havde gang i noget politiearbejde omkring en 27-årig mand fra Haderslev, da man fandt ham i besiddelse af det, som politiet på Twitter beskriver som en "pæn sjat kontanter".

De penge skulle egentlig have være betalt til det offentlige, oplyser politiet, og det bliver de så nu. 

Vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Ole Aamann, vil ikke komme ind på præcis hvor mange penge, der er tale om, men fortæller til TV SYD, at der er tale om flere tusinde kroner.