Politiet finder falsk politibil

Den falske politimand er endnu ikke fundet. Men politiet ved, hvem han er.

Fredag fandt politiet i Esbjerg den falske politibil, som de seneste dage er blevet flittigt brugt af en mand i Esbjerg-Ribe-området.  En politipatrulje spottede bilen klokken 14.18, da de den stod parkeret på Ingemanns Alle i Esbjerg. Nu er den i politiets varetægt.

 Manden, som har udgivet sig for at være politimand, er ikke anholdt, men politiet ved, hvem det er. I følge vagtchef Erik Lindholdt, Syd- og Sønderjyllands Politi, drejer det sig om en 46-årig mand fra Esbjerg-området.

Han havde et  blåt blink, som han satte på taget af bilen, så andre bilister antog ham for at være politimand. Således har han stoppet adskillige bilister de seneste dage, senest i går gjorde han det i Esbjerg-området, ved Ribe og ved Vojens.