TV der bevæger dig

Politiet gør stor narkofangst

Gerningsmanden blev anholdt på fersk gerning. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Politi- og Toldgruppen ved den dansk-tyske grænse har gjort en stor narkofangst. 36-årig, ungarsk mand er anholdt.

En 36-årige ungarsk mand er anholdt og sigtet, da han forsøgte at smule 120.000 rivotril-tabletter ind i Danmark.

- Det er sindsygt mange tabletter, siger Nicolai Hølmkjær, vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Det var onsdag aften, at Politi- og Toldgruppen gjorde den store fangst ved grænseovergangen i Frøslev.

Tabletter gemt i skjult rum

Den 36-årige kørte i en VW Caddy med ungarske nummerplader, og det var dén Politi- og Toldgruppen fik mistanke til, da manden var på vej ind i Danmark, bekræfter Syd- og Sønderjyllands Politi.

Bilen kom til kontrol, og i et skjult rum i varebilen blev der fundet 22 kasser med rivotril-tabletter. Manden blev derfor anholdt med det samme.

Rivotril-tabletter er et smertestillende middel, der kan bruges til at behandle epilepsi.

Ved Retten i Sønderborg blev den 36-årige ungarsk mand torsdag ved et lukket grundlovsforhør varetægtsfængslet i fire uger. Manden erkender sigtelsen.


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App