TV der bevæger dig

Politiet har afvist 4323 personer under grænsekontrol

Hjemmeværnsfolk ved grænsen. Fra september skal Forsvaret aflaste politiet ved grænsen. Foto: Claus Fisker Scanpix

På landsplan har politiet afvist 4323 personer ved de danske grænser. Over halvdelen af afvisningerne er sket ved grænsen mellem Sønderjylland og Tyskland.

Siden 4. januar 2016 er 2379 personer blevet afvist ved grænsen i Syd- og Sønderjyllands politikreds. Det oplyser Rigspolitiet i et folketingssvar ifølge Ritzau.

Spørgsmålet om grænsekontrol skiller vandene på Christiansborg og i befolkningen.

Landsdækkende tal fra grænsekontrol

Siden kontrollen blev indført, er der blevet afvist 4323 personer i alt ved de danske grænser. Der er rejst 331 sigtelser mod 255 personer for menneskesmugling samt 298 sigtelser for narkokriminalitet.

Danmark indførte grænsekontrol 4. januar 2016 og har siden forlænget den adskillige gange. Schengen-reglerne tillader i helt ekstraordinære situationer midlertidig grænsekontrol i op til to år.

Danmark har grænsekontrol frem til november, hvorefter EU-Kommissionen ikke vil tillade yderligere forlængelser.

Regeringen vil dog opretholde grænsekontrollen, så længe det er nødvendigt.

Indsatsen har trukket hårdt på politiets ressourcer. Der er brugt omkring 755.000 timer - svarende til 525 årsværk - i forbindelse med grænsekontrollen, viste en anden opgørelse for nylig.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden