TV der bevæger dig

Politiet har haft en travl nat i Haderslev - fire anholdt for chikane

Politiet har haft en travl nat i Haderslev. Foto: Hans Lausten

Politiet har haft en travlt nat i Haderslev. Billedet her er fra en reportage i nattelivet i Haderslev, som TV SYD bragte i januar 2016.

1 af 2

En gruppe unge har hele natten holdt politiet beskæftiget i Haderslev. De unge blev afvist fra en restaurant og det førte til chikane og kanonslag mod restaurantens dørmænd. Fire er anholdt.

En gruppe unge, der på grund af dårlig opførsel, var blevet afvist fra en af nattelivets restauranter, reagerede  med bl.a. at smide kanonslag efter restaurantens dørmænd.

Foreløbig er fire unge anholdt. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi mandag morgen til TV SYD. 

- Lige siden kl. 01,15 i nat har vi patruljeret intensivt og massivt i Haderslevs natteliv og foreløbig er fire altså anholdt for uro, chikane og tilråb til dørmænd og politi, siger vagtchef Erik Lindholdt hos Syd- Sønderjyllands Politi.

Politiet ønsker ikke at oplyse nærmere detaljer om hverken restaurant eller sammensætningen af den gruppe unge, der står bag nattens uro i Haderslev.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden