TV der bevæger dig

Politiet til bilister: Få lys på måsen

Tæt tåge i eftermiddagstrafikken - pas på i trafikken, og husk at få tændt baglygterne. Foto: Sara Skovhave Rasmussen, TV SYD

Der er tæt tåge over det meste af Syd- og Sønderjylland, derfor er det ekstra vigtigt at huske at få tændt baglygterne.

Folk skal få tændt baglygterne i det tågede vejr. Vores erfaring er, at mange glemmer det, men af hensyn til sikkerheden er det altså vigtigt at huske.

Erik Lindholdt, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

Lige nu er der tæt tåge i store dele af Syd- og Sønderjylland. Bilister opfordres til at være ekstra opmærksomme på at få tændt baglygterne, så de er tydelige at se i tågen.

- Folk skal få tændt baglygterne i det tågede vejr. Vores erfaring er, at mange glemmer det, men af hensyn til sikkerheden er det altså vigtigt at huske, siger Erik Lindholdt, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

På mange nye biler tænder baglygterne ikke automatisk, og derfor glemmer flere bilister at tænde dem i tåge og skumringstid. Det skyldes, at bilerne på grund af EU-regler er udstyret med en ny type kørelys, hvor der ikke længere er krav om kørelys på baglygterne i de lyse timer.

Der er krav om at tænde bilens almindelige lys i lygtetændingstiden, som er fra solnedgang til solopgang, samt ved kørsel i tunneller og i forbindelse med nedsat sigtbarhed. Sidstnævnte kan eksempelvis opstå ved tordenvejr, kraftigt regnvejr eller tåge. Læs mere om lygteføring på FDMs hjemmeside.

Der er torsdag klokken 16.30 ingen meldinger om uheld på grund at tågen.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden