Politiet indstiller eftersøgning efter drukneulykke

Politi og redning frygtede endnu en omkommet ved en kæntringsulykke ved Sønder Stenderup ved Kolding. Men nu indstiller de eftersøgningen.

En mand er tirsdag morgen blevet erklæret død efter en drukneulykke i vandet ud for Sønder Stenderup ved Kolding. Et vidne mener i følge Sydøstjyllands Politi, at den druknede mand kan have været i selskab med en anden person i den kæntrede kano.

- Vi har ikke fundet noget, og derfor indstiller vi eftersøgningen, siger vagtchef Jørn Lindhardt til Ritzau.

Han uddyber, at der ikke er fundet andre omkomne eller spor, som kan fortælle om den druknede mand har camperet i området.