TV der bevæger dig

Politiet leder efter våben

01:52

Det var i dette hus, de to drab fandt sted.

1 af 2

Skraldespande i Møgeltønder er tømt af politiet, der leder efter det våben, der blev brugt til at dræbe mor og søn.

Alle skraldespande i Møgeltønder er tømt og undersøgt af politiet, der fortsat leder efter gerningsvåbnet i sagen om dobbeltdrabet.

I dag er blandt andet hundepatruljer sat ind i jagten på kniven, oplyser politiinspektør Kaj Nielsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Kriminalteknikere arbejder i dag på den landejendom, hvor en 68-årig kvinde og hendes hjemmeboende søn på 42 år lørdag blev fundet dræbt.
 
Politiet har sigtet manden og faren i familien for forbrydelsen. Han nægter sig skyldig, men sigtelsen er ikke så stærk, at han kan varetægtsfængsles.

I et retsmøde i går ville en dommer derfor kun gå med til, at anholdelsen af den 70-årige opretholdes i tre døgn.

I øvrigt beder politiet om henvendelser fra alle, der i Møgeltønder har set eller oplevet noget, der "afviger fra normalbilledet" hele fredagen og frem til lørdag eftermiddag, da de to blev fundet dræbt.

Det er ikke kun lokale beboere, ønsker politiet at komme i kontakt med. Også turister og andre, der har været i området, kan have set noget interessant.

Politiet har tlf. 114.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden