Politiet lukker motorvej

Den sønderjyske motorvej blev midt på eftermiddagen lørdag lukket på grund af en gigantisk stålpølse. Køen af biler blev ved 15-tiden så lang, at motorvejen var ved at sande helt til.

Et færdselsuheld ved middagstid skabte så megen nysgerrighed at flere andre biler kørte op bag i hinanden og altså skabte nye ulykker.

- Et færdselsuheld mellem to biler er indtil nu blevet til tre uheld, og motorvejen stakker til, fortæller Michael Skaarup, der er vagtchef

ved Syd- og Sønderjyllands politi.

Ulykkerne, der er sket i begge retninger af motorvejen, betyder, at udrykningskøretøjerne ikke kan komme frem.

Derfor lukker politiet nu motorvejen.

Lukningen af motorvejen sker i det nordgående spor fra afkørsel 70, Aabenraa nord. I den sydgående retning er motorvejen lukket fra afkørsel 69, Haderslev syd.

Det er ikke muligt for politiet at sige på nuværende tidspunkt, hvor længe motorvejen vil være lukket.