TV der bevæger dig

Politiet måtte skille stridende parter i flygtningelejr

Natten til onsdag måtte politi skille to stridende grupper i teltlejren på Vilstrupvej i Haderslev.

Det var interne uoverensstemmelser mellem to grupper af henholdsvis irakiske og iranske flygtninge i teltlejren, der betød, at politiet måtte tilkaldes kl. 00,34.

- Det var lidt af et tabernakel, men vores folk fik gemytterne til at falde til ro. Og så besluttede vi at flytte den ene gruppe til centret på det nedlagte sygehus, så irakerne nu opholder sig et sted og iranerne et andet, siger vagtchef Allan Dalager hos Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD onsdag morgen.

Stridighederne i nat havde intet at gøre med de seneste dages protester ved teltlejren, hvor en lille grupppe flygtninge har demonstreret mod forholdene i lejren i utilfredshed med indkvartering i telte og maden.

Det gav sig udslag i, at de utilfredse opholdt sig på fortovet udenfor teltlejeren. Den konflikt blev dog løst tirsdag aften inden nattens uoverensstemmelser, da de utilfredse blev flyttet til Herning, hvor de også skal bo i en teltlejr.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden