Politiet: Nattens regn giver våde veje og vand i viadukter

Den kraftige regn natten til onsdag skaber nu problemer i trafikken i form af våde veje - og særligt under viadukter er der grund til forsigtighed, da regnvandet her kan stå højt.

Der er faldet meget regn i nattens løb. Det giver meget vandfyldte vejbaner og dermed risiko for akvaplaning, hvilket vil sige, at biler mister vejgrebet og nærmest sejler gennem vandet.

Syd- og Sønderjyllands Politi advarer også om, at der kan stå meget vand under viadukter, hvor vejen typisk ligger i et lavere niveau end det øvrige terræn.

Det er især viadukter i den østlige del af Sønderjylland, der er plaget af den meget regn - bl.a. viadukten på Sønderborgvej vest for Bovrup

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.